Pris kr.: 135,-
Tilbake til hovedside
|
|
MUSIKKENS LOMMELEKSIKON
BØRGE FRIIS
WILHELM HANSEN MUSIK-FORLAG
FORORD:
MUSIKKENS LOMMELEKSIKON er et forsøg på at udfylde
behovet om på hurtig og bekvem vis at få svar på
musikalske spørgsmål. Et behov, som i stigende grad
har meldt sig ikke blot i alle samfundskredse, men også
mere specielt næres af musikere, pædagoger og musikstuderende,
der ud over bindstærk faglitteratur ønsker musikalsk
oplysning i en nøddeskal, ved hånden og - bogstavelig
talt - i lommen.
MUSIKKENS LOMMELEKSIKON har med sine 2.500 emner derfor set
sin opgave i at give svar på så mange spørgsmål
som muligt - om ikke udtømmende, så dog heller ikke
afsnuppet. Emnevalget omfatter al orientering inden for musik,
dvs. foruden fagudtryk også akustik, instrumenter, stil,
teknik, teori og æstetik med tilgrænsende områder,
specielt dans og ballet. Ikke mindst har opmærksomheden
været rettet på nutidige fænomener som emneområderne
omkring jazz, elektron- og tolvtonemusik.
MUSIKKENS LOMMELEKSIKON har derimod givet afkald på
enhver behandling af komponisters levnedsløb og deres
værker, som netop er det stof der ville have fået
denne bog til at svulme ud over lommeformatet. De i leksikonnet
forekommende navne og værker er nævnt som eksempler
på og til anskueliggørelse af tidsaldre og stilarter.
Köbenhavn, i april 1961. Børge Friis.
|